I dag for længe siden

for 339 år siden

Peder Thomsen Galschytt
død: 24 Sep 1678

for 325 år siden

Hans Sørensen Lunge
dåb: 24 Sep 1692

for 182 år siden

Lars Clemmensen + Edel Simonsdatter
ægteskab: 24 Sep 1835

  
 
 

Citater

De rette bisper kaldes nu ikke til ørkesløshed, men til stort arbejde.
- Kirkeordinansen 1539

Links

Fætter-Kusine Fest

08.04.2017 - 11:00 o'clock

Countdown
expired


Since



Kubik-Rubik Joomla! Extensions

Besøgende Idag: 21 ♥ Igår: 13 ♥ Uge: 128 ♥ Måned: 457 ♥ Ialt: 22586

Kubik-Rubik Joomla! Extensions

 Jacob Madsens tegning af  Skt Nikolai kirke i Odense.

 I borgmester Mads Nielsens hjem i Vejle kom en dreng til verden på St. Ibs aften i 1538. Det var om sommeren (24. juli) - og med de mange kirkelige helligdag, der stadig var tilbage efter reformationen var det også dagen før Skt. Jacobs dag. Skt. Jacob, den første af Jesu disiple, der led martyrdøden, er helgen for pilgrimmene. Og det er derfor et passende navn til min 10xtipoldefar, der brugte hele sit liv på at rejse.

Jeg ved ikke meget om Jacobs familie, blot at faderen var borgmester og rådmand i Vejle. Og at han må have gået op i sin søns uddannelse vil de næste linier vidne om. Familien må have haft penge og/eller anseelse.

Jacob bliver sendt i skole sammen med den lidt yngre Anders Sørensen Vedel, der også er fra Vejle. Da Jacob er 10 år følges han med Anders til Ribe latinskole. Der er han til 1551, hvor han flytter til Odense Latinskole og igen fra 1553 i Viborg Latinskole. Egentligt ret mange skoleskift.

I 1555 er Jacob 17 år og dimitteres. Så går turen til universitetet i København.

Som student boede han de tre første år i huset hos professor Niels Hemmingsen. Hemmingsen var professor i græsk og teologi. Han var en af sin tids store religiøse tænkere og som sådan kontroversiel. Han var fra Lolland og blev kaldt  "den lærde lollik", hvilket vel egentligt beviser at mobning ikke er en ny opfindelse.

 Efter 1559 da Jacob var blevet "Baccalaureus" - det, der nu hedder bachelor, rejste han 1561 til udlandet i to år. Han studerede medicin ved det universitet i Louvain og senere i Paris. Derefter drog han til Wittenberg, hvor han den 10 aug. 1563 blev magister. Efter sin hjemkomst til København boede han hos sognepræsten ved Frue kirke,salmedigteren Hans Thomissøn og fik under denne tid en del tilbud om forskellige stillinger.

1565 blev han blev professor i pædagogik og fik tilbudt at blive rektor ved Københavns skole,eller at læse teologi. Han ville dog ingen af delene men rejste tilbage til Ribe,hvor han først var rektor ved latinskolen i 1565 og siden fra 1567 sognepræst ved domkirken i Ribe. Inden han indtog posten som rektor var der i 1566 tid til bryllup. Han giftede sig med Karen. Og hun var ikke en frøken-hvem-som-helst! Karen Baggedatters far var Bagge Jensen, der var rådmand, hospitalsforstander og storkøbmand i Ribe.

Jacob var præst i Ribe i 20 år og blev betydningsfuld og afholdt i byen. Han var i slægt med og gift ind i Ribes Patricierfamilier og stod i venskabelig forbindelse med en hel del lærde mænd.

I Tyskland på denne tid samarbejdede Philipp Melanchton med Martin Luther om at tilrettelægge den reformerede kirkes retning. Melanchton havde dog et lysere syn på mennesket end Luther og mente at mennesket samarbejdede med Gud om frelsen. Jacob fulgte, ligesom Niels Hemmingsen, Melanchtons retning og var imod konkordieformlens strengere strengere syn på mennesket og dets synd.

Frederik d. 2, der satte Jacob i bispestolen.

Frederik II, der satte Jacob i bispestolen.

Jacob blev endnu mere vellidt da pesten rasede i menigheden - måske på grund af sin Melanchtonske mildhed. Men alt får en ende. I 1587 beslutter kong Frederik den 2. at Jacob vil gøre sig som biskop i Odense. Jacob vil hellere blive i Ribe. Og hans menighed vil beholde ham. Hele menigheden i Ribe med borgmestre og råd beder kongen om at måtte beholde deres præst. Men kongen er i København og vil have Jacob i Odense. Så Jacob må igen rejse, han er kaldet til biskop over Fyns Stift, sådan er det! Hele 6 vogne førte hans gods til Middelfart sund. Han blev igennem 18 år en "årvågen og nidkær biskop".

Jacob flytter med Karen og deres 4 piger og en enkelt søn ind i bispegården, der ligger i det gamle Skt. Clara kloster i Odense. Året efter kommer det sidste barn til verden - så nu er der 2 sønner og 4 døtre. Der er lidt tvivl om børnenes navne og rækkefølge, så dette er ikke en præcis liste, men ca. Jacob og Karen fik deres første datter Margrethe  i 1566, så sønnen Mathias, der senere blev læge, i 1570. Maren er født i 1574 og Mette 1585. De fire første er alle født i Ribe, mens lillebror Oluf kommer til verden i Odense i 1588.

Fyns stift omfattede ikke bare Fyn med tilhørende øer, men også Lolland, Falster, Als og Femern.

Tavle fotograferet i Sct. Knuds kirke i Odense

Som biskop gjorde Jacob sig bemærket  for sine ord og med sin usædvanlige kraft og udstråling. Han var en udpræget repræsentant for Melanchtons tanker og dermed Fillippismen (opkaldt efter Melanchtons fornavn). Han anbefalede således præsterne at grundigt studere Hemmingsens skrifter, og tog afstand fra Konkordieformelens strenge menneskesyn. Hans arbejdsredskab var Kirkeordinansen, den danske og langt mildere udgave af Konkordieformelen, der aldrig blev indført i Danmark og under hele sin kirketid viste Jacob sig som en mand, der loyalt holdt fast i linjen fra Kirkeordinansen.

Hans visitationsdagbog viser at han kæmpede for at fjerne de sidste rester fra katolicismens tid og arbejdede for højne standarten for både præster og den almindelige mand. Og hans kald som biskop foregik ikke blot i bispegården og kirkerne i Odense. Jacob skulle som bisp føre opsyn med sit stift - og deraf har vi hans visitationsdagbog, der blev ført ved hvert besøg i stiftets kirker og skoler. Han skrev om alt lige fra kirkens vakkelvorne tagkonstruktion til præstens prædiken og børnenes lærdom eller mangel på samme. Han rejser rundt i sit stift i 5 faste perioder:Mellem Kyndelmissen d. 2 februar og frem til Påske, mellem Påske og Pinse, mellem Pinse og Skt. Knuds markedsdagen d. 9.juli, fra Sk. Olufs dag d. 29. juli til Mikkelsdag d. 29. september og fra Mikkelsdag til Allehelgensdag.

Som biskop havde Jacob store indtægter og adskillige ejendomme, som han havde skaffet sig gennem arv og handel. I Vejle ejede han gårde og jorde, og i Ribe fik han ejendomme i Sortebrødregade, Hundegade og Klostergade samt en gård i Søndergade, som Fredrik II senere overtog fra ham. Jacob ejede også gårde i Vilslev og Hillerslev. Han ejede ydermere en bondegård i Gjellerup ved Varde. På turen fra Odense til Vejle benyttede han 1589 færgen mellem Bogense og Klakring.

Han sparede ikke på sine midler når det gjaldt at få børnene sat godt i vej. Til sine børns studier og til sit giftemål brugte han 10.229 daler.

16. september 1606 dør Jacob i Odense. Han efterlader sig et testamente skrevet i 1602, d. 17. juni. Det er ikke blot en liste over hvem der skal eje hvad men også en sidste formaning til børnene om at te sig ordentligt. På nutidsdansk ville det nok svare til at blive mindet om at styre sit shoppegen. I hvert fald minder han dem om  "at spare i bredden og ikke på bunden" og at "stor husholdning er en daglig tyv". Han skriver desuden at de ikke skal købe for meget "købstadsgods" og undgå "rene penge", der snart forsvinder. Hans bøger skal de dele og ikke lade dem komme i fremmede hænder. De skal "speje tungen og forvare sig mod vrede", følge  Guds ord og huske at "almissegerning armer ikke". De skal holde sig ærlige og vel, med et godt navn og rygte, så at de kunde være "hoved og ikke hale blandt andre". Derefter skulle "hans yngste søn have 1000 rigsdaler og en sølvkande tillige, og de andre børn skulle hver have fået en sølvkande".

Jacob Madsen efterlader sig Karen og børnene og begraves i Skt Knuds kirke i Odense på vestre side ved koret. Stenen er smuk og smukt forarbejdet med inskription. Men desværre så smuk at salmedigteren Kingo, der bliver biskop i Odense i 1677 synes at den skal han da have! Han får den taget op og hugget om så den kan bruges til hans eget gravsted. Kingo kritiseres af mange for sin respektløse gerning.

Jeg må indrømme at jeg faktisk også er lidt sur på ham!

Kilder:

J.Vahl:  Slægtbog over Afkommet af Christjern Nielsen

Dansk Biografisk Leksikon, bind 25 s.299f

Biskop Jakob Madsens visitatsbog 1588-1604 ved Jens Rasmussen og Anne Riising (udgivet af Historisk samfund for Fyns Stift Odense 1995)

Langholz: Anetavle for kendte dansker

 DenStoreDanske.dk - ordbog

Billedet f Frederik II er lånt fra WikiPedia

Søg

Billeder

Seneste nyt

  • Slægtsfotos

    3211 visninger15 marts 2017
  • Billedserie fra Grynderup

    4537 visninger28 november 2016
  • Forside

    8646 visninger29 september 2016
    Velkommen  til mine sider om slægtsforskning. Jeg har slægtsforsket siden 2007 og denne side rummer nu omkring 1000 navne. Nogle slægtning har jeg beskæftiget mig mere med end andre - deres historier finder du i menuen Fortællinger. Min nygifte...


Copyright © 2016. All Rights Reserved.