I dag for længe siden

for 220 år siden

Niels Rasmussen
fødsel: 18 Nov 1797

Niels Rasmussen
dåb: 18 Nov 1797

for 153 år siden

Ane Laursen + Niels Peder Pan Christensen
ægteskab: 18 Nov 1864

for 151 år siden

Severine Nielsdatter
død: 18 Nov 1866

  
 
 

Citater

Aftægtsfolkene udtage hvert Aars 1. Mai en af vore Køer, der om Foråret har Kælvet og hvis Mælk de om Sommeren nyder indtil 1ste november. Fra den tid indtil 1ste Mai derefter malker Aftægtsfolkene daglig en af vore Køer på omgang
- Aftægtskontrakt 1850

Links

Fætter-Kusine Fest

08.04.2017 - 11:00 o'clock

Countdown
expired


Since



Kubik-Rubik Joomla! Extensions

Besøgende Idag: 6 ♥ Igår: 36 ♥ Uge: 138 ♥ Måned: 377 ♥ Ialt: 23683

Kubik-Rubik Joomla! Extensions

Drabet i Hald Kro påsken 1903

Denne historie kan også læses andre steder på nettet, bl.a. på DetLilleRigsarkiv, men uden alle de detaljer, som jeg har med - fordi jeg har forsket i familien. Det har jeg ikke gjort uden hjælp derfor skylder jeg en særlig tak til Anna Nielsen, som var gift med Niels og Rigborgs yngste søn, Anker og deres datter Betty for hjælp til at finde den rigtige version af denne drabelige fortælling. 

Det fortælling rummer facts og en god portion af min fantasi.

Hvor er vi henne og hvem er til stede? Vi er i en lillebitte by i Fjends Herred i Nordjylland. Byen hedder Hald og i Hald er der en Kro. Helt ny er den ikke - den har eksisteret som kro siden 1834. I 1909 ser kroen sådan ud:

 

6 år før billedet er taget skifter kroen ejer. Min oldefar Niels Jensen Nielsen (Fødsel 30 Maj 1866 - Død 4 Aug 1928) køber i marts 1903 og for 17.000 kr. Hald Kro og flytter ind med sin familie: min oldemor Ane Rigborg Jensen (Fødsel 20 Maj 1870 - Død 29 Mar 1926) og børneflokken der i 1903 tæller Hans på 10 år, Kirstine på 8 - som er min bedstemor, Martha på 7 år, lille Niels som er 6 år og de to små - Edel på 2 og Dagmar på 1 år. (Muligvis bor storesøster Karen der også men hun er 16 år og sikkert ude at tjene.) De har siden 1893 boet i Søndergade i Ålborg - lidt langt væk fra familien, der ellers er at finde i Vognsild, Malle og på Mors.

I 1899 er familien i Ålborg en tur ved fotografen - den ældste datter, Karen er blevet konfirmeret og familien benytter lejligheden til at få lavet et familiebillede. Her er de:

 

En måneds tid efter at de har købt kroen bliver det påske. Den skal fejres med familien, der nu ikke mere er så langt væk. Så Niels og Rigborg inviterer til påskekomsammen i kroen. Der er heller ikke travlt på kroen, lidt krogæster har de, men ikke flere end at familien har tid til at være sammen. De har bl.a. besøg af Rigborgs storebror Mads, hans kone Kristine og deres børn. Mads er 5 år ældre end Rigborg - de to nyder hinandens selskab, de er ikke så tit de har set hinanden mens Rigborg boede inde i Ålborg, men nu er de sammen igen. Mads har også en børneflok - 5 stykker er det blevet til: Hans Peter, som er 14 år og hjemme fra i plads i anledning af påsken, Ane Kathrine på 8, der er eneste pige i kuldet og som hygger sig med de jævnaldrende kusiner, Niels på 7 år - som nu er store Niels fordi Rigborgs lille Niels kun er 6, Johan på 5 år og den lille Hans på 2.

Om eftermiddagen gæstes kroen af et par unge knægte fra to nærliggende småbýer, Højslev og Søby. De to ungersvende, Martin, der er tømrersvend og murersvenden Rasmus, har lejet hest og vogn for de skal til Lund i dag. De vil nemlig til Amerika og for at komme det skal der købes billetter - og de billetter er i Lund. Lærer Fischer i Lund er nemlig udvandringsagent og derfor leveringsdygtig i billetterne. Det kan synes lidt sært at ville købe billetter på en påskesøndag, men Rasmus og Mads har jo deres arbejde at passe så drømme og planer om at rejse til Amerika hører hjemme om søndagen for da har de fri. Man kan jo ikke bare rende fra sit arbejde på hverdage for at købe billetterne! Og når de nu er kommet ud at køre kan de jo få en bid brød på vejen - på Hald kro.

De kører videre. Familien på kroen passer deres imens - der skal laves mad til mange, både familien og krogæsterne. Og snakkes om løst og fast, den nye kro og børnene og at det er godt at være på landet igen.

Der går dog ikke lang tid før de to Amerika-aspiranter Rasmus og Martin er tilbage igen. Udvandringsagenten i Lund har åbentbart benyttet påsken på samme måde som familien på kroen - hjemm,e hvor han skulle have været er han i hvert fald ikke da Rasmus og Martin når til adressen. Det bliver de ikke begejstrede for, forståeligt nok, men når nu de er ude kan de lige så godt få lidt ud af det. Så de kører tilbage til Hald kro. Sætter sig til bords og bestiller mad. Og noget at drikke - frem med cognacflasken!

Niels og Rigborg sørger for dem og for de andre gæster. Der skal løbes en del med den cognacflaske - og især Rasmus er noget tørstig efter den stærke cognac. Familien sidder ellers i spisestuen, men er ikke længere væk end de kan høre gæsterne kalde.

Efterhånden som Rasmus får cognac indenbords bliver han noget egenrådig - "Du kan bare lade flasken stå, den står jeg selv for! Jeg kan betale!" siger han til Niels. Næh, sådan gør vi ikke her mener Niels og går med flasken igen. Rasmus bliver mere utidig - han råber op og forlanger mere at drikke. Niels mener at han vist har fået nok at drikke og sætter sig atter ind til sin aftensmad. Men Rasmus er nu så arrig som man kun bliver efter alt for meget cognac og alt for lidt billetter til Amerika. Han mister sin fornuft, slår i bordet, råber op og forstyrrer dels de andre krogæster og dels familiens ellers så hyggelige aftensmåltid.

Niels har set den slags før og ved at nu skal der arbejdes på at få kølet temperamentet. Han forsøger at snakke Rasmus til ro. Det går ikke - Rasmus er stadig rygende arrig, så Rigborg kommer til. Hun kan nogen gange få fulderikkerne til at makke ret med sin ligefremme tone. Men nu er Martin også begyndt - det er for ringe at de nægtes betjening på en kro og så videre. Intet hjælper. Niels har set hvor det bærer hen, han skruer bissen på: De kan te sig ordentligt eller gå! 

Da Mads hører Niels hæve stemmen rejser han sig fra aftensbordet og går ind for at hjælpe sin svoger. De tager fat i kraven på de to ungersvende og hiver dem hen af gangen mod  - Rigborg har åbnet døren og er gået ind til sin svigerinde, der sidder med alle børnene i spisestuen. Børnene er helt stille - det er ikke rart med voksne, der ter sig sådan. Heller ikke selv om krobørnene siger at de da har hørt det før i Ålborg.

Niels og Mads får hevet de to fulderikker ud - med nogen besvær for de går ikke frivilligt. Men døren bliver da lukket og de regner med at problemet er løst.

Det er en smal gang, som fører fra hoveddøren ind i kroen. Den har ikke noget naturlig lys andet end fra ruden i døren - og det er jo mørkt udenfor. Den kan have set sådan ud:

(Der findes ikke billeder af kroens interiør - dette er fra en anden kro og desuden digitalt manipuleret)

De er kun nået få skridt hen af den dunkle gang da døren bliver flået op og de ikke længere er alene i gangen. Det er svært at se noget men ingen af dem er i tvivl om at det er de to kumpaner, som lige er blevet hjulpet ud der er vendt tilbage. Niels og Mads har ikke i sinde at lade dem slippe ind igen efter alt det bøvl der var med at få dem ud i første omgang så de gør, mørket i gangen til trods, deres bedste for at standse de indtrængende og buksere dem ud igen.

Ingen kan rigtig se hvem de har fat i - men på banderiet og råberiet kan de høre at det er de nyligt udsmidte fra før.

Niels mærker nok et par gange at noget gør ondt - men det hører med til tumult med bedrukne karle i en smal mørk gang. Tumulten forsætter til Mads udstøder et højt skrig. Og endnu et. Niels slipper den han har fat i - og Martin benytter lejligheden til at rende sin vej. Mads har også sluppet sit tag - han støtter sig til væggen og trækket vejret så underligt tungt. 

Da døren til krostuen går op - Rasmus river den op og tumler ind i krostuen - ser Niels at svoger Mads er bleg. Da han får øje på blodet på foran på Mads skjorte tænker han først at det er næseblod. Det er det ikke. Mads er stukket i maven, i underlivet og mellemgulvet. Han bløder - meget. Mads løfter hovedet og møder Niels blik - Han stak mig vist mumler han og vakler.

I krostuen flytter de andre gæster sig for Rasmus og det går stærkt. Ikke blot er han vild i øjnene og kaster rundt med stolene. I sin højre hånd knuger han en blodig dolk. Den gør ham modig - han skal smadre det hele, han er ikke bange for noget! Men han kan ikke lide som de kigger på ham. Han vender om og løber ud på vejen. Væk fra al de stirren. Men der stirrer de også. Han møder et par krogæster og nu fylder vreden ham igen. - Det bliver den visse død for jer hvis I fortæller hvad der er gået for sig her! Det råber han. Kniven har han smidt fra sig. Nu vil han hjem.

I gangen er Rigborg og Christine kommet til. De samles om Mads, hjælper ham i seng. De taler ikke sammen - de ved at det her er slemt. Gulvet i gangen er glat af alt blodet. Så meget blod der er. Rigborg sender børnene ind i den bagerste stue - den der ellers er til pænt brug. Niels er gået ud. Sammen med krokarlen får han hesten spændt for. Lægen bor i Højslev og Niels ved at Mads skal have læge hurtigt. Hans fingre famler ved tøjlerne, han er så underligt træt, men kører afsted efter lægen så snart vognen er klar.

Christine sidder på stolen ved Mads seng. Hun har taget hans hånd i sin. Hun ved han er stærk og de fortæller hinanden at det nok skal gå. Men hun ser han har ondt. At det er værre end han vil indrømme. Hun har vasket sårene rene for blod men nogen af dem bløder stadig. De ser ikke så slemme ud ved første øjekast. Men de er dybe og der er mange.

Rigborg finder spand og klude. Hun vasker blodet af gulvet i gangen og jo mere hun vasker jo mere bange bliver hun. Hun vil gerne sidde hos sin stærke storebror - men lægen kommer jo og gangens gulv ligner stadig et slagtehus. Det er som om al blodet stadig ligger der hvor meget hun end tørrer og skrubber.

Endelig er Niels tilbage med lægen. Han ser kun kort på Mads og sårene. - Vi skal have ham på sygehuset i Skive, Nielsen. Og det skal være med det samme. Niels nikker. Med det samme.

Det er svært at få Mads ud i vognen. De må bære ham for han magter næsten ikke at støtte på benene mere. Vognen skrumler afsted - vejen er lang og ujævn og Mads mærker hver en lille sten på vejen. Han prøver at se op på stjernerne og ikke tænke på at der er langt til Skive og undgå at mærke smerterne, men de bliver uklare. Hans øjne løber i vand. Det hele gør ondt.

Hjemme på kroen kan Niels ikke sove. Han har hurtigt vasket sårene, han er træt og går i seng. Det er som om det gør mere ondt nu hvor Mads er ude af huset. Niels står op igen og går lidt rundt. Lægger sig igen men uden at finde hvile.Sådan forsætter det til natten, hvor Rigborg vækker krokarlen igen og sender ham efter lægen. Så er det Niels´ tur til at blive kørt til sygehuset i Skive.

 

16. april skriver Skive Folkeblad:

 
Ved i aftes på Skive Sygehus at forhøre om de såredes tilstand erfarede vi, at kromanden har det ret godt og temmelig sikkert kommer over det. Derimod er husmand Mads Chr. Jensens tilstand betænkelig dårlig. Et frygteligt blodtab har svækket hans modstandskraft, og bughinden er beskadiget. Han vil antagelig kun leve nogle få dage. – Hans hustru, Christine Jensen, har været at besøge ham. Hun er meget nedbøjet.

 

17. april bringer Skive Folkeblad dette: 

 
Kromanden har det ganske godt, men husmanden er der ikke håb for. I går foretoges en underlivsoperation. Det meste af tiden henligger han bevidstløs.

 

 18. april er der dårligt nyt:

 

I aftes kl. 9 talte vi med sygehuslæge, dr. Rosing-Hansen, der udtalte, at kromandens tilstand var bedre, men at man derimod ventede, at husmanden ikke levede natten over. Dødsårsagen ville da blive at benævne bughindebetændelse med indtrådt blodforgiftning.

For øvrigt udtalte lægen sin forundring over det dødelige sårs beskaffenhed, idet sårets omfang var større indvendig end udvendig. Men det kan kun forklares ved, at Rasmus Madsen må have drejet rundt med mordvåbnet i maven på Mads Chr. Jensen.

Mads Chr. Jensen er nu død på Skive Sygehus.

 24. april handler det om virkningen på lokalsamfundene:

 

"Intet er så galt, uden det er godt for noget". I anledning af den uhyggelige tildragelse på Hald Kro 1. påskedag er der kommet rigtig liv i afholdssagen i Ørslevkloster sogn. Der er dannet en ny afholdsforening i Hald og selv ældre folk i Bøstrup og Lund har indmeldt sig, selv om der ikke er blevet agiteret derfor. De har bare lige så stille indmeldt sig.

 28. april skriver Skive Folkeblad om begravelsen:

 

I fredags den 24. april, jordedes på Vognsild kirkegård under stor deltagelse den ved drabet på Hald Kro ulykkelig omkomne Mads Chr. Jensen, Svoldrup. – I kirken dvælede sognets præst, Sidenius, især ved årsagen til den sørgelige hændelse, nemlig spiritussens ødelæggelser i vort samfund og al den sorg og ulykke, som er frugterne af dette onde. Endvidere sagde præsten, at det synes som om, at råheden vokser i samme grad, som oplysningen tager til …

Niels får ikke sagt det sidste farvel til Mads - han er stadig på hospitalet.

Mads begraves på en dag med stille vejr. Der er kommet mange til begravelsen og ikke alle kender alle. De samles omkring graven. Sært er det at et pludseligt vindstød river hatten af en mand i følget og stor er bestyrtelsen da det viser sig at være Rasmus. Folk kigger på hinanden og tænker hvert sit - og snakker om det længe efter. Faktisk så længe at historien stadig er kendt. 

 

 

 7. maj kan Niels tage hjem:

 

Ejeren af Hald Kro, Niels Jensen Nielsen, der siden dramaet samme sted har henligget på Skive Sygehus, vandrer i dag fuldstændig helbredt tilbage til kroen.

Men Niels er nok rask i kropslig forstand nu hvor sårene er helet, men sårene på sjælen efter oplevelsen forblev åbne. Familien kan ikke være glade på deres nye kro, minderne er for tunge. Allerede som barn hørte jeg at Niels havde en oplevelse, som han aldrig forvandt og derfor aldrig vendte tilbage til det erhverv han ellers havde arbejdet indenfor siden midt i 1890´erne.

 

 Skive Folkeblad 15.juli:

 

Niels Jensen Nielsen har byttet Hald Kro bort med gården "Bederholm" i Sevel. "Bederholm", der er på ca. 5 tdr. hartkorn, er sat til 30.000 kr. Hald Kro til 17.000 kr. Kromanden må altså give 12.400 kr. i bytte.

 Dommen faldt 29. juli, Skive Folkeblad skriver:

 

Dommen over drabsmanden fra Hald Kro er nu faldet. Den officielle meddelelse lyder:

Drabsmanden Rasmus Madsen, som i påsken forøvede overfaldet i Hald Kro, der havde en mands død til følge, er ved Fjends Herreders ret idømt 3 års forbedringshusarbejde. – Rasmus appelerede dommen til overretten.

 Og sådan gik det med appellen:

 
Overretten har forhøjet dommen over drabsmanden fra Hald Kro, Rasmus Madsen til 4 års forbedringshusarbejde samt en erstatning til enken, Christine Jensen og hendes børn på 4.000 kr. - Til kromanden skal han betale ca. 340 kr. i erstatning. – Når overretten har forhøjet straffen, skyldes det, at retten har anset drabsmanden for fuldt tilregnelig i gerningsøjeblikket, hvad underretten ikke har ment, han var.

 

Kilder:

Skive Folkeblad 1903 gengivet på DetLilleRigsarkiv

En særlig tak til Anna Nielsen, som var gift med Niels og Rigborgs yngste søn, Anker og deres datter Betty for hjælp til at finde den rigtige version af denne drabelige fortælling.

Søg

Billeder

Seneste nyt

  • Slægtsfotos

    4270 visninger15 marts 2017
  • Billedserie fra Grynderup

    5642 visninger28 november 2016
  • Forside

    9854 visninger29 september 2016
    Velkommen  til mine sider om slægtsforskning. Jeg har slægtsforsket siden 2007 og denne side rummer nu omkring 1000 navne. Nogle slægtning har jeg beskæftiget mig mere med end andre - deres historier finder du i menuen Fortællinger. Min nygifte...


Copyright © 2016. All Rights Reserved.