Farsø

Torup Præstegård

Torup Præstegård på udsnit af kort fra 1814.

Det originale kort fra Matrikelstyrelsen kan ses ved at klikke her

 

Nutid

Efter lidt tid på Sjælland og i Løgstør flyttede Annelise Larsen med sin mand Svend Morthensen til Farsø, hvor de stadig bor i 2014. Så efter en pause på ca.250 år er slægten nu tilbage i Farsø, dog ikke i præstegården.

1729-1740

D. 4.juli 1729 efterfølges Hinge af præsten Hans Sørensen Lunge (Fødsel 1692 - Død Jun 1740), der d. 10 januar 1730 gifter sig med Elisabeth Thøgersdatter Holst (Fødsel 1696 - Død Feb 1777), der er datter af præsten Thøger Mortensen Holst og Anna Galschytt. Hun dør i 1777 og er således den sidste af slægten, der  boede på præstegården Thorupgård i Farsø.

1706-1729

Anna Galschytt gifter sig 17. februar 1707 med sin afdøde mands efterfølger, Laurids Michelsen Hinge. Hun bliver således boende på Thorupgård med sine børn.

 1690-1706

 D. 29. marts 1690 tiltræder Thøger Mortensen Holst (Fødsel 1664 - Død 15 Apr 1706) embedet som præst i Farsø. Han gifter sig 7 måneder senere, 4. oktober, med sin forgængers datter, Anna Thomasdatter Galschytt (Fødsel 1671). De får sammen 5 sønner og 4 døtre. Thøger dør kun 42 år gammel "...efter at være blevet rørt i Viborg 9/3 1705 ved Bispindens begravelse". Dette skal sikkert forstås som at han pludseligt faldt om under begravelsen og ikke blev sig selv igen derefter, sandsynligvis p.g.a. en hjerneblødning. 

 1660-1690

 Thomas Hansen Galschytt (Fødsel 1627 - Død 1694) bliver i 1660 personlig kappelan i Farsø hos den kendte præst Søren Hansen Wiborg.Da denne dør i 1666 bliver hans enke, Ingeborg Byrgesdatter, boende i præstegården på aftægt.

Præstegården hedder Thorupgård og Ingeborg Byrgesdatters familie har boet på Thorupgård i over 100 år. Gården var en storgård med en del bøndergods. Dette gjorde at embedet som præst i Farsø var et eftertragtet embede - men kigger man i tingbøgerne kan man se at det ikke altid var uden problemer: Der findes flere sager om bønder, der stævnes for misligehold fæstekontrakter eller forsømmelse af bygninger.

Hr. Thomas optrådte som Ingeborgs lavværge flere gange for Herredstinget i forskellige sager,hvor man forsøgte at gå hendes ret for nær. Og hun må have været tæt knyttet til præstefamilien. Hun var barnløs, men ved hendes død arvede Thomas Galschytts børn, hvilket kan ses i Gislum herreds tingbog 1672-1686.

Thomas Galskyts slægt kom til at bo på Thorupgaard i omkring 100 Aar.